Hvad gør de enkelte næringsstoffer?
	KVÆLSTOF (N) er et næringsstof, som er vigtigt for bladenes og stilkenes vækst. Kvælstof er det næringsstof, som planten behøver mest af. Mangel på kvælstof ses ved at bladene bliver gule. For meget kvælstof bevirker at planten vokser for hurtigt, hvilket mindsker blomstringen og udbyttet. Hvis man tilfører planten for meget kvælstof i efteråret forringes dens hårdførhed gennem vinteren. FOSFOR (P) er vigtigt for blomstringen og udbyttet. Mangel på fosfor bevirker at planten ikke vokser til og at rodnet bliver dårligt udviklet. Bladene bliver rødlige. Overdosering af fosfor ses meget sjældent. Fosfor har desuden en positiv effekt overfor mos i græsplænen. KALIUM (K) fremmer rødders og knoldes vækst samt forstærker plantens hårdførhed mod tørke, sygdomme og kulde. Mangelsymptomerne minder om symptomerne ved vandmangel. CALCIUM (Ca) er et næringsstof, som er vigtigt for røddernes vækst. Mangel på calcium ses ved at skudene udtørrer. De mest almindelige symptomer på calciummangel er f.eks. "pletsyge" hos æbler og brune kanter på salatbladene. MAGNESIUM (Mg) er et næringsstof, som er vigtigt for planternes optagelse. Mangel på magnesium viser sig som pletter på bladen, grønne bladnerver og gullige bladplader. SVOVL (S) påvirker afgrødens kvalitet og smag. Svovl er særlig vigtigt, idet det frembringer f.eks. kål- og løgplanters aroma. Symptomerne på svovlmangel ligner symptomerne på kvælstofmangel, men ved svovlmangel lysnes plantens yngste blade først. Hvis man fejlagtigt tror, at planterne mangler kvælstof og det i stedet er svovl mangel forværes planterne svovl mangel ved at tilføre yderligere kvælstof.		BOR (B) påvirker blomstringen og frøenes udvikling. Bormangel bevirker, at æbler ikke bliver glatte, gulerødder får sprækker og bliver deforme, rødbeder får ru overflade og knuder. Bor bør doseres med forsigtighed, eftersom bor i alt for store mængder er giftigt for planterne. KOBBER (Cu) bidrager, ligesom magnesium, til planternes optagelse. Mangel på kobber fremkommer ved, at spidser og kanter på de yngste blade udtørrer. Bladnervernes hals bliver grønne. MANGAN (Mn) er ligesom jern en bestanddel i klorofyl. Mangelsymptomerne minder om de symptomer, der er ved jernmangel, foruden at bladene punktvis gulnes mellem bladnerver. JERN (Fe) bidrager til fremkomsten af klorofyl. Normalt findes der tilstrækkeligt med jern i jorden. Det første symptom på jernmangel er, at de yngste blade gulnes mellem bladnerverne. Jern har desuden en svidende effekt på mos i plænen samt at det give græsset en dybgrøn farve. MOLYBDÆN (Mo) er nødvendig for at planterne kan danne proteiner og for at bælgplanter binder kvælstof. Mangel på molybdæn har lignende symptomer som ved kvælstofmangel. Forsøg har desuden vist, at ved at anvende en gødning med molybdæn i sin køkkenhave f.eks GRØNNE FINGRE Havegødning får man et lavere indhold af nitrat i sine grøntsager, hvilket er ønskeligt. Man må dog ikke tro, at man helt kan undgå nitrat i grøntsagerne ved at indkøbe en gødning uden nitrat-kvælstof, da stort set al det kvælstof som planterne optager i jorden optages som nitratkvælstof, uanset om man bruger kvælstof fra husdyrgødning, organisk gødning eller mineralsk gødning ZINK (Zn) er vigtig for proteinomsætningen. Hvis planterne får for lidt zink, bliver bladene lysgrønne eller gule. Zinkmangel forekommer sjældent. SELEN (Se) er ikke et næringsstof, som er nødvendigt for planterne men derimod for mennesker og dyrs cellestruktur. Det menes, at selen har en positiv indflydelse på hjertekar sygdomme og på visse kræftformer. Ved at anvende en gødning med selen, kan man øge indholdet at organisk selen i sine grøntsagere, og dermed øge ernæringsværdien. Det er almindeligt kendt, bl.a. fra fødevareministeriet, at en stor del af den danske befolkning får for lidt selen, bl.a. fordi selen primært findes i kød, fisk og mælkeprodukter og hvis man dagligt spiser mange grøntsager kan det betyde man indtager for lidt selen.
	Retur